9. maj 2008 arkiv

Mange tag! Litteraturmeme

9. maj 2008

Filoffen har tagget mig (i går..). Og Paw har også tagget mig. Mange tag! Opgaven lyder:

  1. Pick up the nearest book.
  2. Open on page 123.
  3. Find the fifth sentence.
  4. Post the next three sentences.
  5. Tag five people, and acknowledge who tagged you.

Bogen er Henrik Tjeles pornografiske roman Min seng er mit slot fra 1965 (1955), 5. oplag (Tjele er vist nok et pseudonym for Arne Herløv Petersen):

“- Kom nu, sagde mit prosaiske jeg, nu har du rørt på hende, smag nu, hvor dejlig hun er.
– Jeg ville egentlig spørge dig, om du kunne lide jazz for at høre, om vi skulle jinge lidt, sagde Liv.
– Det er da helt klart, sagde jeg og rejste mig.”

Og jeg tagger følgende bloggere: Bente, Fr. Møller, Heidi, Rasmus og Madam Mim. Og håber, at der ikke er noget, der har tag(g)et dem før mig! ;-)

Sommer i byen

9. maj 2008

– og så er den her uomgængelig, hvert år. Om et par måneder har vi måske glemt, hvor dejligt det er i dag…:

Hot town, summer in the city
Back of my neck getting dirty and gritty
Been down, isn’t it a pity
Doesn’t seem to be a shadow in the city

All around, people looking half dead
Walking on the sidewalk, hotter than a match head

But at night it’s a different world
Go out and find a girl
Come-on come-on and dance all night
Despite the heat it’ll be alright

And babe, don’t you know it’s a pity
That the days can’t be like the nights
In the summer, in the city
In the summer, in the city

Cool town, evening in the city
Dressing so fine and looking so pretty
Cool cat, looking for a kitty
Gonna look in every corner of the city
Till I’m wheezing like a bus stop
Running up the stairs, gonna meet you on the rooftop

But at night it’s a different world
Go out and find a girl
Come-on come-on and dance all night
Despite the heat it’ll be alright

And babe, don’t you know it’s a pity
That the days can’t be like the nights
In the summer, in the city
In the summer, in the city

—— instrumental break ——

Hot town, summer in the city
Back of my neck getting dirty and gritty
Been down, isn’t it a pity
Doesn’t seem to be a shadow in the city

All around, people looking half dead
Walking on the sidewalk, hotter than a match head

But at night it’s a different world
Go out and find a girl
Come-on come-on and dance all night
Despite the heat it’ll be alright

And babe, don’t you know it’s a pity
That the days can’t be like the nights
In the summer, in the city
In the summer, in the city

Eat my Shorts!

9. maj 2008

Som Walter Matthau siger i “Grumpy Old Men”. Men ikke endnu. Jeg har lige fået dem på, med lidt forsinkelse i forhold til sidste sæson. Og nu skal de blive på, indtil jeg får rim på knæskallerne… :-D

Arvesølv: Kom Maj, du søde milde…

9. maj 2008

Medens Gravhunden lå på græsplænen, på ryggen, og gned sig saligt ned i en sikkert ildelugtende plet, så kom jeg – der midt i den bagende majsol – i tanke om en sang, vi sang dengang i skolen:

Kom, maj, du søde milde!
Tekst: C. A. Overbeck
Melodi: W. A. Mozart, 1791

Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj, hvor gerne
igen i marken gå.

Om vintren kan man have
vel mangt et tidsfordriv.
Man kan i sneen trave,
å ja, et lystigt liv.
Har leg af mange arter,
især ved juletid,
vel også kanefarter
på landet hid og did.

Men når sig lærker svinge
mod sky med lifligt slag,
på engen om at springe
det er en anden sag!
Men nu min kæphest rolig
i krogen hist må stå,
thi uden for vor bolig
man kan for søl ej gå.

Du derfor smukt dig skynde,
kom, kære maj, o kom,
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med!

– og for mit indre blik kunne jeg se den grå udgave af sangbogen “Arvesølv”, som fulgte os i flere år…
PS. Og så kommer jeg lige pludselig i tanke om, at det danske pigtrådsorkester The Defenders lavede en udgave tilbage i de tidlige tressere…

Frihed til universiteterne

9. maj 2008

århus Universitet - hvor capac er alumne

Citat:

“Man behøver ikke at have oplevet universiteterne i perioden 1970-1990
for at kunne se, at der er problemer i dag; universiteternes selvstyre
er indskrænket med manglende forskningsfrihed, eksterne besluttende
flertal og ministeriel detailstyring til følge. Vi er både studerende
og ansatte, der protesterer over den virkelighed, vi oplever. Nogle af
os har oplevet tiden før 2003 og andre har ikke, men fælles for os er,
at vi kræver ændringer nu.

Universitetsloven af 2003 markerede kulminationen på flere års
indskrænkning af den akademiske frihed. Før den var de danske
universiteter i vidt omfang demokratiske institutioner.

De var langt fra perfekte,
men professorvældet var afskaffet, og universiteterne havde langt bedre
muligheder for at bedrive fri grundforskning i hele samfundets
interesse. Før loven af 2003 nød de danske universiteter en
international anseelse, som i forhold til deres ret beskedne
bevillinger var bemærkelsesværdigt stor. Den nye lov har vist sig at
gøre det sværere at fastholde og udvikle dette høje niveau. Man har
indført et topstyret managementvælde, som kun minimalt inddrager dem,
der bevæger sig på universitetet til daglig. Det interne demokrati er
afskaffet, og i stedet dirigeres undervisning og forskning fra
ministeriet. Herfra udstikkes der snærende rammer for, hvad
kandidaterne skal kunne, og hvilke forskningsområder der skal
prioriteres, ud fra en illusorisk forestilling om at kunne forudse,
hvilken viden samfundet af i morgen har brug for.

Samfundsnytte reduceres til erhvervsnytte, og forskningspolitik
opsluges af industripolitik. Det offentlige universitet bliver ikke set
som en institution, der kan sikre, at alle uanset social baggrund kan
få adgang til uddannelse, og at den fri forskning, der er en nødvendig
betingelse for demokratiet, kan udfolde sig.

Vi ønsker at skabe en modvægt til denne ensidige og samfundsskadelige
politik for forskning og højere uddannelse. Ved at underskrive er du
med til at gøre det klart, at behovet for en ændret politik ikke er et
sekterisk ønske fra nogle få utilfredse, som videnskabsministeren
vedblivende hævder, men har bred opbakning blandt danske forskere og
studerende.

Gør dine kontakter opmærksom på underskriftindsamlingen! Tak for din støtte,
med venlig hilsen
Sune Auken, Pia Mejdahl Daugbjerg, Claus Emmeche,
Birger Steen Nielsen, Heine Andersen og Tom Fenchel
(eget initiativ, med tak for inspiration fra universitets-NGO’er som:
Opponenterne, Forum for Konstruktiv Universitetskritik, facebookgruppen
og bloggen Forskningsfrihed?, Studenterrådet, Humanistisk Forum
og Akademisk Forum)”

Skriv under her, hvis du sympatiserer med ovenstående. Og lad staffetten gå videre i dine netværk!
Via filoffens blog

Kvinden skal være en kælling eller hur?

9. maj 2008

I nyhedsstrømmen fanger min opmærksomhed en overskrift: Kvinder skal droppe flinkeskolen. Budskabet er vel ikke nyt. Hvor ofte har man ikke hørt, at flinkeskolen har givet kvinder problemer på deres vej gennem livet? Længere inde i nyhedsartiklen kan man læse, at kvinderne skal væk fra deres pæne image. Der er ikke plads til pæne piger på toppen. Sød betyder i virkeligheden dum, siger Benja Stig Fagerland, og opfordrer kvinder, der vil frem, til at lytte den den “indre Bitch”. Og Bitch er udenlandsk og kan vel oversættes ved: kælling. Og så er det jeg tænker: Ligestilling er en god ting. Selvfølgelig skal kvinder have samme rettigheder og muligheder som mænd. Også på toppen af erhvervslivet og på universiteterne osv. Men behøver de at blive dumme svin som mændene? Behøver de at gøre det på mændenes præmisser? Er vi så kommet ret langt? Når det kommer til stykket.

Taggart, Dalziel and Pascoe

9. maj 2008

Når man sådan har en håndfuld fridage, så er der også tid at spilde på tv-apparatet. Og så er det jo fornøjeligt at opdage, at man på samme aften kan vederkvæge sig med ikke mindre end to halvgamle, vrisne politikommisærer, nemlig skotske Taggart og proletaren Dalziel, der – oven i købet – begge løber ind i gamle flammer. Ikke gamle sengekammerater, men gammel kærlighed. Og det ved man, som bekendt, er det sværeste.. Og i begge afsnit blev de to gamle, garvede politimænd snøret af deres gamle flammer – og deres egen af forelskelse forblændede dømmekraft. I kærligheden er vi alle idioter.
Bortset fra det, så var det godt at se, at niveauet bliver holdt meget højt i de to serier. Englænderne og skotterne har en evne til at udvikle og udbedre deres serier som tiden går. Som Fruen konstaterede, så er de respektive politifolks privatliv – og dermed persontegningen – blevet tydeligere efterhånden som tiden er gået. Der er kommet mere kød og blod på figurerne. Og samtidig er historierne også blevet en anelse mere komplekse. Men ikke mere end godt er.
En særlig fornøjelse ved de to serier – for et sprogmenneske som capac i hvert fald – er den sproglige lokalkolorit, der flammer i dialogerne. Man kan høre, hvor personerne kommer fra. I Skotland og England.
Man kan følge med på DR2 fra på torsdag. Det er alle licenspengene værd…
PS. Frøkenen har det med at sammenligne mig med tv-serie-personer. Hun siger, at jeg ligner Peter Boyd (Sagen genåbnet) eller Dalziel. Hvorfor er det nu lige, jeg tager det som et kompliment og ikke som en teenagers forsøg på fornærmelse? ;-)

The Who sælger ud…

9. maj 2008

Med et halvt øje så jeg et indslag om såkaldt outlet, altså salg af mærkevaretøj til rabatpriser (hvilket måske blot understreger, at det sælges alt for dyrt i øvrigt…). Og jeg kom til at tænke på The Whos tredje album The Who Sell Out fra 1967. Pete Townsend havde ambitioner om at skrive andet og mere end “bare” hitlistetræffere, bandet kæmpede for at holde gang i karrieren, blandt andet ved at lave reklamer, og samtidig skulle de holde den tresseroprørske fane højt. Resultatet var det ironiske concept-album Sell Out, hvor The Who agerer piratradio – à la Radio Caroline, Radio London eller danske Radio Mercur.
Ironien og satiren er gennemført ud på coveret, hvor man ser Pete Townshend med et drengerøvssmil smøre Odorono (Odour Oh No) i armhulen, Roger Daltrey nedsænket i et badekar med Heinz Baked Beans og – på bagsiden – Keith Moon, der smører bumsefjerningsmiddel i ansigtet og John Entwistle iført Tarzan-outfit og blondine…
På grund af gruppens uhæmmede brug af egne reklameerfaringer og citater fra kendte mærker resulterede pladen da også – såre forventeligt – i en række juridiske stridigheder om ophavsret o.lign… Sådan er kapitalismen jo.
For eftertiden er Sell Out blevet stående som et af de store concept-albums fra en periode, hvor det blev almindeligt at opfatte LP-formatet som en enhed, hvor et tema eller en idé holdt sammen på de enkelte stykker musik.
PS. Pete Townshend er kendt for sine intellektuelle tilbøjeligheder (blandt andet har han jo skrevet noveller), og jeg er ret sikker på, at han har fået ideen til deodorantnavnet Odorono fra Graham Greens roman Vor Mand I Havanna (1958), hvor tilsvarende morsomme navne bliver brugt…

The Who – I Can See For Miles

Lad din bil køre på vand

9. maj 2008

Det lyder næsten for godt til at være sandt – nu hvor en liter benzin koster omkring 11 kroner… Men hvor skal der blive plads til al den teknik i den lille orange? Hm.

On Vine Street: The Early Songs of Randy Newman

9. maj 2008

Jeg kom lidt hurtigt væk fra Randy Newman. I hvert fald føles det sådan. Randy har jo været længe undervejs. Faktisk startede den nu 65 år gamle sangskriver allerede sin sangskriverkarriere, da han var 17, og han udsendte sin første single året efter, “Golden Gridiron Boy”. Det var dog primært som sangskriver han havde held i sprøjten. Og han leverede sange til en række kendte kunstnere. På albummet On Vine Street kan man høre 26 Newman-sange fra perioden 1962 til 1969 og få et indtryk af mandens talent for at skrive uopslidelige sange. Og der er lutter perler på den snor:

1. The Biggest Night Of Her Life – HARPERS BIZARRE
2. Simon Smith And The Amazing Dancing Bear – THE ALAN PRICE SET
3. Mama Told Me Not To Come – ERIC BURDON & THE ANIMALS
4. Have You Seen My Baby – FATS DOMINO
5. Old Kentucky Home – THE BEAU BRUMMELS
6. So Long Dad – NILSSON
7. Love Story – RICK NELSON
8. Vine Street (Intro: Black Jack David) – VAN DYKE PARKS
9. I’ll Be Home – LORRAINE ELLISON
10. I Think It’s Going To Rain Today – DUSTY SPRINGFIELD
11. I Don’t Want To Hear It Anymore – SCOTT WALKER (first issued as by The Walker Brothers)
12. I’ve Been Wrong Before – CILLA BLACK
13. Take Me Away – JACKIE DESHANNON
14. Happy New Year – BEVERLEY
15. Baby, Don’t Look Down – BILLY STORM
16. Friday Night – THE O’JAYS
17. Big Brother – CALVIN GRAYSON
18. Nobody Needs Your Love – GENE PITNEY
19. Just One Smile – THE TOKENS
20. I Can’t Remember Ever Loving You – TAMMY GRIMES
21. While The City Sleeps – IRMA THOMAS
22. Take Her – FRANKIE LAINE
23. Love Is Blind – ERMA FRANKLIN
24. Somebody’s Waiting – GENE MCDANIELS
25. Looking For Me – VIC DANA
26. They Tell Me It’s Summer – THE FLEETWOODS