november 2008 arkiv

Mads Doss han var en en kon koltringsknæjt

27. november 2008

Her til morgen greb jeg mig selv i at nynne nedenstående sang, som jeg ofte hørte og brummede med på, da jeg gik i folkeskolen. Den var et hit blandt pigerne. Jeg kan huske, at jeg undrede mig meget over, hvad en “kon koltringsknæjt” var for en størrelse. Og min lærer var flink til at forklare det (kon betyder en lille smule, koltring er en halvvoksen knægt).


Mads Doss
Mads Doss han war en kon koltringsknæjt,
han gek mæ foeren i hien,
imell så slow han lyng te en bejt,
imell så band han åu vien
en liim te hans muer, å så sang han imell,
di hoer ed så vit, nær han tow te å hwell:
La la luh – la la lih – kom! så skal a bih,
la la luh – la la lih – kom! så skal a bih.

Mett Kølvro war en kon stonthostøs,
gek åsse mæ foeren i hien,
å somti hun swedt, å somti hun frøs,
den drywwen slet ett hun ku li en.
Hon snøwsed imell, få hin dawwen wa lång,
iwessomda tahrt hon sin klukker, å sang:
La la luh – la la lih – kom! så skal a bih,
la la luh – la la lih – kom! så skal a bih.

å somti di mødtes så his å så hæhr,
od mælmad, å språkked så knøwt da,
å let om let fek di hwerranner så kjæhr:
Jen kam, næ den åhn ga en hwøwt da.
å næ di had ett, gek di hwæ te sit hjaer,
å sang, så de gjall owwe mosser og kjaer:
La la luh – la la lih – kom! så skal a bih,
la la luh – la la lih – kom! så skal a bih!

Såen gek da en sommer, å da gik flier.
Lieg kjærrester så de fann o da.
I hien kam di no ikke mier,
men hjemm ve hweranner di lo da.
å så bløw di gywt å behøwd ett å sønng,
som fahr di had gjow, i de båreste lønng:
La la luh – la la lih – kom! så skal a bih,
la la luh – la la lih – kom! så skal a bih!

Tekst: St. St. Blicher, 1842

Rod Stewart igen…

27. november 2008


Pudsigt som tingene flasker sig. I går havde en kollega, som jeg ellers ikke har meget tilfælles med, medbragt Rod Stewarts seneste udgivelse Some Guys have all the Luck. En slags greatest hits. Og den rummer næsten alle mandens store sange. Som fx Mandolin Wind…

Rod Stewart & Ron Wood – Mandolin Wind

G’nat

27. november 2008

Jeg ligger i natten, fast besluttet på at holde mig vågen, så jeg kan opleve det øjeblik, jeg falder i søvn. Det lykkedes heller ikke denne gang…

(Barndomserindring)

Good Night – The Beatles

Rod Stewart – nu og da

26. november 2008

En af de få gendannelser, jeg ser frem til, er, når og hvis Rod Stewart slår kludene sammen med resterne af The Faces. Af en eller anden grund har jeg altid holdt meget af Rod Stewarts hæse stemme. Bestemt ikke nogen stor stemme, målt med traditionel standard. En almindelig stemme, kunne man sige. Og det var – og er – i pop- og rockmusikken, den almindelige, uskolede stemme kom til ære og værdighed. Men han har forstået at bruge sin stemme – og dens begrænsninger – optimalt. Og han kan fortolke en sang med overbevisning, timing og frasering. Lyt fx til hans udgave af Elvin Bishops Fooled Around And Fell In Love. Jeg har vist henvist til den før. Ellers tag hans udgave af Tom Waits Downtown Train.
Undertiden synes jeg nok, at han har solgt lidt rigeligt ud. Specielt med sidst i halvfjerdserne og starten af firserne. I’m Sailing kan jeg næsten ikke holde ud at lytte til. Men der var da snapse på pladerne. Fx Some Guys Have All The Luck. En mainstream-hit-ting. Men stemmen er der. Og så har den noget fængende over sig.

Rod Stewart – Some Guys Have All The Luck

Mere fransk: Vanessa Paradis

26. november 2008

Selv om fransk popmusik nok er vokset fra yé-yé-girls, så er unge, vakre sangerinder, der forstår af føre sig fotogent frem, stadigvæk et vigtigt indslag i musikken dernede. Vanessa Paradis er et godt eksempel på en nyere model, der godt kan minde om France Gall og de andre tresseridoler. Vanessa – der også er kendt som fru. Johnny Depp – har været en mediedarling, siden hun slog igennem som 8-årig i en ungdomsudsendelse. I 1985 kom hendes første single La Magie des surprises-parties, og kun 14 år gammel fik hun et internationalt hit med “Joe le Taxi”. Det var i 1987. Ved siden af sin sangkarriere har den unge dame også haft succes om filmskuespillerinde – blandt andet i Patrice Lecontes La fille sur le pont – og som model for modekoncernen Chanel (parfumen Coco). Hun har otte album bag sig. Det første – der inkluderede Joe le Taxi – hed M&J og kom i 1988; den seneste er Divinidylle Tour, et live-album, er fra i år. Som så mange andre franske kunstnere har Paradis kun haft begrænset succes udenlandsk. Albummet Vanessa Paradis fra 1992 (produceret af den daværende kæreste Lenny Kravitz) udkom på engelsk og fik dog en pæn succes uden for Frankrigs grænser. Men det franske sprog er stadigvæk en barriere for musikeksporten…

Joe le taxi

Genhør: George Harrison – Thirty Three & 1/3

26. november 2008

Thirty Three & 1/3 er Harrisons første album på sit eget pladeselskab Dark Horse og et af de Harrison-album, der får bedst medfart i omtalerne rundt omkring. Og det til trods for, at pladen blev til i en periode, hvor Harrison var syg (leverbetændelse) og havde problemer med sit tidligere pladeselskab A&M i form af en retssag. Men Harrison har nok ikke ladet sig gå på af det. Han havde jo også prøvet lidt af hvert i fortiden, fx med Apple-projektet. I det hele taget har man indtrykket af, at Harrison ikke lod sig diktere af nogen. Således gad han heller ikke gøre et egentlig promotionarbejde for pladen. Alligevel fik han en guldplade for den i USA, og den solgte også pænt i hjemlandet.
Det er da også en plade med mange stærke Harrisonsange. This Song er en besk kommentar til den latterlige plageringssag vedr. My Sweet Lord i form af en herlig iørefaldende up-tempo sang med blæserarrangement og boogiewogie-klaver. Beautiful Girl stammer fra Beatles-tiden og har da også umiskendeligt samme melodiøse kvaliteter som Harrisons sange fra den periode. En fin meget Harrisonsk udgave af den gamle Cole Porter-sang True Love. Crackerbox Palace, der blev udsendt som single, er en fin turneret hit-sang med catchy omkvæd og guitarlækkerier.
Harrison får hjælp fra mange af de samme kræfter som på Gone Troppo og Somewhere in England.

George Harrison — Crackerbox Palace

Simple living vs. Complicated Life

25. november 2008

Nu til dags skal man gerne have styr på tingene. Man skal have sin personlige coach på livets landevej. Leve livet efter en opskrift. Fx Simple Living. Men, nej tak. Jeg foretrækker som den amatør, jeg er, at tumle mig gennem livet uden kompas og åndelig vejleder. Jeg foretrækker Complicated Life. Det er mit koncept, fordi livet er kompliceret…

Well I woke this morning with a pain in my neck,
A pain in my heart and a pain in my chest,
I went to the doctor and the good doctor said,
You gotta slow down your life or you’re gonna be dead,
Cut out the struggle and strife,
It only complicates your life.

Well I cut down women, I cut out booze,
I stopped ironing my shirts, cleaning my shoes,
I stopped going to work, stopped reading the news,
I sit and twiddle my thumbs cos I got nothing to do,
Minimal exercise,
To help uncomplicate my life,
Gotta stand and face it life is so complicated,
Ladi dah di dahdah, ladi dah di dah dah,
You gotta get away from the complicated life, son,
Life is overrated, life is complicated,
Must alleviate this complicated life.

Cut out the struggle and strife,
It’s such a complicated life.

Like old Mother Hubbard
I got nothin’ in the cupboard,
Got no dinner and I got no supper,
Holes in my shoes, I got holes in my socks,
I can’t go to work cos I can’t get a job,
The bills are rising sky high,
It’s such a complicated life,
Gotta stand and face it,
Life is so complicated.
Ladi dah di dahdah, ladi dah di dah dah
Gotta get away from the complicated life, son,
Life is overrated, life is complicated,
Must alleviate this complicated life.

Gotta get away from the complicated life, son,
Gotta get away from the complicated life.

Complicated Life

Genhør: George Harrison (1979)

25. november 2008

I genhøret med George Harrison undervurderede plader på Dark Horse-pladeselskabet går vi baglæns. Fra Gone Troppo over Somewhere in England til det prunkløse album “George Harrison” fra 1979. Allieret med flere af de solide kræfter, der også spiller med på de nævnte album, og hjælp fra nogle kendte kolleger – Steve Winwood, afdøde Gary Wright og vennen Eric Clapton – indspillede Harrison pladen i 1978 under kyndig ledelse af stjerneproduceren Russ Titelman. Pladen blev indspillet i Harrisons hjemmestudie. Og der er en afslappet, let stemning over pladens skæringen, så man kunne forledes til at tro, at han har hygget sig med indspilningerne.
Det er ikke revolutionerende musik, men vaskeægte Harrison-sange med den velkendte guitarlyd.
Blandt sangene finder man Harrisons modspil til klassikeren Here comes the Sun fra Abbey Road-pladen. Here comes the Moon sender klare associationer til forgængeren og er også en slags kommentar til den optimistiske Beatles-sang. Glem ikke månen eller dens bagside… En dristig, men iørefaldende follow-up. Sangen Blow Away blev valgt som singleudspil fra pladen og klarede sig især godt i Canada. Det er også en rigtig sing-along-sang, der viser, at Harrison godt kunne skrue et hit sammen, når det tog ham.
Albummet er meget varieret i den tilbagelænede ende af spektret. Og temaerne er som så ofte hos Harrison: kærligheden og troen. Et fint album, der passer fint til en smågrå dag som denne…

George Harrison – Blow Away

White Album Sessions

25. november 2008

Det er, som nævnt, fyrre år siden. I går kunne man læse, at en originaludgave af dobbeltalbummet med serienummeret 000005 blev solgt ved en auktion for ca. 168.000 kr. Og jeg faldt over denne charmerede “video” med lydbilleder fra The Beatles’ optagelses-sessions. Det lyder vældig hyggeligt…

Apropos The Beatles, så kan man læse i medierne, at den planlagte ITunifisering af Beatles-kataloget indtil videre er blevet skrinlagt på grund af forhandlingsproblemer mellem EMI og Apple…

115.000 uden a-kasse

25. november 2008

I dagens aviser kan man læse, at 115.000 danskere har valgt at droppe a-kassen. De har angiveligt troet på regeringens prædiken om den “historisk lave arbejdsløshed” og tyrkertroen på, at det ikke kunne gå den anden vej. Det gør det altså nu. Og en række danskere må se i øjnene, at de ender på socialhjælp, når de får fyresedlen. Skal staten også gå ind og redde dem, lige som man reddede bankspekulanterne og alle dem med dristige lån i huset? Måske burde man i stedet overveje, at gøre det lovpligtigt som arbejdstager at være med i en offentlig a-kasse. Det ville være i god overensstemmelse med realiteterne i vores kapitalistiske økonomi.

Finanskrisen og bankernes nationalisering

25. november 2008

-“Vi skal ikke for tid og evighed eje bankerne. Det er der ikke noget perspektiv i“, siger socialdemokraten Henrik Sass-Larsen, efter at han har foreslået, at staten – det vil sige du og jeg som skattebetalere – for en stund skal tilføre bankerne mange millioner, så deres udlån kan sikres. Til gengæld skal staten have aktier og medejerskab. Bankerne skal med andre ord nationaliseres – helt eller delvis. For øjeblikket foregår der bag lukkede døre og nedrullede gardiner forhandlinger mellem bankerne og staten om en løsning. Får bankerne ikke flere midler at gøre godt med, kan det betyde faldende udlån, der igen kan medføre faldende aktivitet i virksomhederne, der igen kan betyde stigende arbejdsløshed, der igen… osv.
Men nationaliseringen skal kun være forbigående. For en permanent nationaliseringen er der ingen perspektiv i – i følge socialdemokraten. Eller måske tør han bare ikke tænke tanken til ende…

Briller

25. november 2008

Jeg har gået med briller, siden jeg var tolv år gammel. Og bortset fra en kort “indkøringsperiode”, hvor jeg fik udskiftet glas og stel hyppigt, har der heldigvis været længe imellem udskiftningerne. Når jeg siger heldigvis, så er det, fordi det er dyrt. Sidst det skete måtte jeg af med i omegnen af 6000 kroner for stel og dobbeltslebne glas. Jeg ved, at andre må punge mere ud.
I går snakkede jeg med en jævnaldrende kollega, der har havde købt tre nye par briller. Det kunne kun lade sig gøre – økonomisk – fordi han købte dem i Flensborg. Ialt – inklusive synsprøve, gode stel, dobbeltslebne kvalitetsglas etc. – kom han af med lidt under 3000 kroner.
Da vi kom ind i EF i starten af halvfjerdserne fik vi lovning om, at konkurrencen på det indre marked ville udligne denne slags urimelige prisforskelle. Men hvad fik vi?

Bruce Springsteen – Working on a Dream

25. november 2008

Bruce Springsteen er højaktiv for tiden og udgiver om kort tid sit nyeste opus Working on a Dream. Hvis man var hurtig, nåede man at downloade et gratis eksemplar af titelsangen fra mandens hjemmeside (kun i går, sorry, jeg nåede det lige med nød og næppe inden lukketid). Sangen – en rigtig melodisk Springsteen-ballade, som man kender fra albums som fx The River. Lover godt for albummet. Nummeret kan købes på ITunes…

Robert Lucas – Canned Heat – er død, 46

25. november 2008

Det fortælles, at forsangeren i den seneste udgave af Canned Heat, Robert Lucas, er død som følge af en overdosis etellerandet. Lucas, der kom fra Australien, kom med i bandet i 1994 og forlod det igen for ganske nylig for at hellige sig sin solokarriere. Hvil i fred.

Canned Heat Going up the Country live Rock Australia

Husorkesteret spiller Three Button Hand Me Down….

24. november 2008


Faces – “Three Button Hand Me Down” Live BBC Theatre 1971