oktober 2008 arkiv

« Nyere oktober 2008 indlæg

Noget om bruderov og Al Stewart…

28. oktober 2008

Min gode veninden Gertrud har lyttet til den modne Al Stewart, og det slog mig, at det var meget længe siden, jeg selv har lyttet til denne sangskriver og musiker. Og jeg kom i tanke om dengang, jeg for rigtig mange år siden hjalp en studiekammerat med at bortføre sin kommende viv fra Sardinien til Danmark. Bortføre er måske så meget sagt, for den unge dame var ganske villig til at tage flugten, der foregik med Fiat 500, færge og tog. Hvorom alting er, så endte bruderovet i fryd og gammen, og med sig fra Rom fik hun blandt andet et eksemplar af Al Stewarts nok mest kendte album Year of the Cat (der var produceret af Alan Parsons). Stewart er ikke en voldsom produktiv herre, målt i pladeudgivelser. Der går typisk tre til fem år mellem dem. Men han har været konstant på musikscenerne gennem alle årene med sin helt egen stil med lyriske sange og lækre melodier. Han seneste album er fra i år og hedder Sparks of Ancient Light.

Al Stewart – Year of the cat

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

The Velvelettes

28. oktober 2008


Nogle gange kan jeg godt savne de der sorte sanggrupper, som dukkede op i tresserne og især udkom på Motown Records. Det var medrivende, humørfyldt vokalpop, der ikke prætenderede ret meget andet end at ville få lytterne i godt humør og ud at danse. The Velvelettes, der oprindeligt bestod af søstrene Carolyn og Millie Gill og kusinerne Bertha og Norma Barbee, blev ikke topti-liste-piger, men lavede dog en række mindeværdige småhits som fx He Was Really Sayin’ Somethin’, The Things will Keep Me Loving You og den meget charmerende Needle in a Haystack…her i en nyere optagelse:

The Velvelettes – Needle In A Haystack

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Farvel A-kasser?

28. oktober 2008

Ledige under The Great Depression

I skrivende stund er regeringen i fuld gang med at smadre a-kasse-systemet. Som tidligere omtalt vil regeringen halvere dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Men det er faktisk ikke det værste. Claus Hjort “Arbeit Macht Frei” Frederiksen og hans følge vil også ændre radikalt på optjeningsretten. Som det er nu skal en arbejdssøgende have 52 ugers fuldtidsarbejde indenfor en periode på tre år for at optjene ret til dagpenge. Efter en periode på dagpenge er kravet 26 uger for at genoptjene retten til pengene. Men regeringen vil reducere kravet, således at man inden for en periode af to år skal have, hvad der svarer til et års fuldtidsarbejde (52 uger) – og bliver man ledig i en kortere periode, skal man starte forfra og optjene 52 uger, før man får ret til dagpenge igen… Regeringens patetiske argument er, at arbejdsmarkedet “skriger på arbejdskraft”, og at dens egne beregninger viser, at skaldede 2000 vil komme i arbejde efter opstramningen. Det sidste er i øvrigt diskutabelt.
Claus Hjort har tydeligvis fordybet sig så meget i sin dagdrøm om det ledighedsfrie, overarbejdende vækstsamfund, at han helt har glemt at kigge ud ad vinduerne på Christiansborg, hvor en anden virkelighed ville kunne fortælle ham, at recessionen er sat ind i Europa og arbejdsløsheden er stigende. Han er også fløjtende uinteresseret i, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem manglen på arbejdskraft og den arbejdskraft, der er ledig. For arbejde er – for Hjorth Frederiksen – ét fedt. Noget helt tredje er, at de påtænkte stramninger vil få mange til at droppe ud af a-kasserne. For hvorfor betale i dyre domme til et system, det i perioder med stor ledighed vil være mere end svært at komme ind i? I deres blinde tiltro til markedets velsignelser og egne evner ud i økonomisk styring ofrer regeringen det såkaldte flexicurity-system, der er en væsentlig del af forklaringen på det danske erhvervslivs økonomiske succes. Oven i hatten så har Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti lagt an til en forhandlingsløsning med regeringen. Jeg mener, at de blankt burde afvise forringelserne.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Merl Saunders 14.2.1934 – 24.10.2008

28. oktober 2008

Merl Saunders navn kom ind i min bevidsthed, da han i halvfjerdserne blev en del af miljøet omkring The Grateful Dead og Jerry Garcias mange musikalske sammenhænge, hvor Merl bidrog med sit tangentarbejde og gerne den foretrukne Hammond B-3. Han fik også sit eget band med titlen Merl Saunders and Friends og spillede sammen med mange andre store navne som Mike Bloomfield, David Grisman og Vassar Clements. Han blev 74 år og døde af komplikationer efter et hjertetilfælde.

Jerry Garcia and Merl Saunders – The harder they come

Skrevet i Musik Tagged , | 2 kommentarer »

Wilma! Wilma! – The Flintstones – tv-erindring

28. oktober 2008



For at det ikke skal være løgn, så har man også udsendt alle afsnittene af tegnefilmserien og stenalderfamilien The Flintstones. Ialt 24 discs. The Flintstones var et af mine faste tv-programmer i tresserne, hvor både tysk tv og dansk tv viste Hanna-Barberas serie. Ideen med at omplante en typisk (amerikansk) familie til en stenaldermiljø, hvor alle teknologiske nyvindinger var genskabt i stenalderudgaver, var en corny perspektivforvrængning, der gav plads til mange løjerlige og morsomme påfund. Jeg elskede den serie og i en lang periode tegnede jeg Flintstonefigurerne, specielt Fred Flintstone, i mine skolehæfter. Serien vises stadigvæk rundt omkring på det store kabeludbud, og jeg synes stadigvæk, de er ret sjove.
PS. Serien havde altid den samme intro og udgang. Især den sidste, hvor stenalderhunden Dino sabelkatten lukker Fred Flintstone ude, så han må stå og banke på døren og råbe Wilma! Wilma! var en scene, jeg aldrig blev træt af.

Skrevet i Musik Tagged , , , | 6 kommentarer »

Abbott and Costello – fjernsynserindring

28. oktober 2008

William Abbott og Lou Costello var en amerikansk komikerduo, der havde stor succes i 1940’erne. Karakteristisk for deres humor var en fræsende leg med ord og lynhurtig replikudveksling ledsaget en slapstickagtig kaotisk handlingsforløb. I halvtredserne indtog de tv-mediet. Først som værter i noget, der hed The Colgate Comedy Hour; dernæst fik de deres eget The Abbott and Costelleo Show. I tresserne viste tysk tv nu og da nogle af Abbott og Costellos tv-serieindslag, og – så vidt jeg husker – også nogle af deres Marx Brothers-lignende spillefilm. Jeg kan huske, at jeg morede mig kosteligt over de to komikeres løjer. Det var ikke ret tit, de blev vist, men til gengæld brændte de sig fast. Og nu ser jeg så, at der er udsendt en boks med femten (!) dvd’er med alle deres film – ialt 28 stykker – plus noget af deres tidlige tv-arbejde m.m. Julegaveønske.


Skrevet i Musik Tagged , , , | Ingen kommentarer »

LU in 08 – Lucinda Williams synger digitale protestsange

28. oktober 2008

Lucinda Williams, der for kort tid siden udsendte Little Honey, har nu også udsendt en digitial EP med lutter protestsange. På udspillet finder man koier af Thievery Corporations og Flaming Lips’ “March of the Hate Machine”, Bob Dylans “Masters of War”, Buffalo Springfields “For What It’s Worth” og Williams egen “Bone of Contention”. Udspillet er uden tvivl Williams’ bidrag til den løbende præsidentkampagne, for hun er, som hun selv udtrykker det, “skrækslagen ved muligheden af en McCain/Palin-sejr”. EP kan købes via amazon.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

No one do Lou Reed Better than I do… om et kopiband

27. oktober 2008

Som læsere af denne blog vil vide, så har capac en svagt punkt for kopibands. Altså bands, der primært spiller andre kunstneres sange. For var det ikke der, det hele startede? Sådan cirka. The Beatles spillede opså kopimusik på deres første udgivelser, inden de gjorde en dyd ud af at skrive eget materiale. Og der findes et stor underskov af kopibands, der er med til at holde musiklivet i gang. Et af disse bands er New York City Man, som jeg ved en tilfældighed er kommet i kontakt med. Som navnet mere end antyder så har bandet, der består af Carsten Wiese (sang), Bjørn Banke (g.), Mikkel Brink (tr.), Gorm Bülow (tangenter), Jesper Edvardsen (bas) og Didde Juul (kor) kastet deres kærlighed på – Lou Reed, ja, hvem kunne der ellers være tale om!?
På bandets hjemmeside (følg ovenstående link) kan man læse mere om gruppen og downloade fem demo-sange. Selv om det selvfølgelig ikke er den rene vare, så leverer New York City Man sangene med stor loyalitet og forkærlighed. Ingen tvivl om det. Dem kan man godt bruge en aften i byen på…

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Ytringsfrihedens pris: En RAF-terrorist taler ud…

27. oktober 2008

Dagbladet Informations forlag har udgivet en bog af Peter-Jürgen Boock om det politisk begrundede drab på Hanns-Martin Schleyer. Drabet blev udført af den tyske terroristgruppe – eller “byguerilla-gruppe”, som de selv kaldte sig – Rote Arme Fraktion, RAF, i halvfjerdserne. Og Peter-Jürgen Boock var en af de medansvarlige for drabet…

I Berlingske Tidende omtaler Bent Blüdnikow bogen og taler med manden. Og rejser spørgsmålet, om en angrende morder som Peter-Jürgen Boock overhovedet kan tillade sig at skrive om sine kriminelle handlinger? Svaret blæser i vinden. Blüdnikow er plaget af “blandede følelse”.


Selvfølgelig kan man have blandede følelser ved læsningen af en bog om et politisk mord som det, Schleyer blev offer for. Men, hvorfor have blandede følelser for selve bogens publicering eller for den sags skyld over for den straffede Boocks ret til at skrive en sådan bog? Er det ikke netop udtryk for en vaklen med hensyn til ytringsfrihedens ubehagelige konsekvenser? Er det ikke netop en af konsekvenserne af vores højt priste ytringsfrihed, at også politiske modstandere – hvor frastødende de end måtte være – kan komme til orde og redegøre for deres tanker og motiver?


Blüdnikow burde i stedet være glad for, at han har mulighed for at tage stilling til – og afstand fra – den angrende Boocks overvejelser og tanker. Og oven i købet måske får en brik til forståelse af terrorismens væsen. Det bekymrende er ikke, at bogen er udgivet. Det bekymrende er, at Blüdnikow overhovedet kan sætte spørgsmålstegn ved relevansen af en sådan udgivelse.

Skrevet i Musik Tagged , , , | Ingen kommentarer »

John Hammond – sanger og sangskriver

27. oktober 2008

Selv om solens skinner fra en smuk efterårshimmel, så kan man godt have the blues på sådan en mandag… Og hvad er et bedre middel mod en lille forstemthed end netop the blues. Og den rene vare leverer John Hammond (f. 1942), der siden 1962 har udsendt godt og vel tredive albums med sine personlige, fortrindsvis akustisk underlagte, bluessange. Hammond har aldrig været nogen stor sællert, til gengæld har han en trofast fanskare, der elsker hans musik, og rækken af musikere, der beundrer ham er lang som et ondt år. Hammond er nær ven af Tom Waits og i 2004 udsendte han albummet Wicked Grin, hvor han leverer fine fortolkninger af Waits-sange (med Waits som backing…).

Lyt til denne fremragende koncert med John Hammond på The Mountain Stage. Det kan ikke blive ret meget bedre…

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Musik fra hedenold (tresserne) 2: Rainbow Band og Alrune Rod

27. oktober 2008

Som tidligere nævnt, så har et par audiofile sjældenheder været undervejs til casa capac, og i dag overleverede den lille postdame en stor kuvert med kuriositeterne. To albums. Det ene er Alrune Rods debutalbum – det med kvindeskødet på yderdobbeltopslaget. Jeg har omtalt dette hovedværk i dansksproget rock for snart længe siden (se her). Det andet album er mindst en lige så stor kuriositet: Rainbow Bands debutpladefra 1970.
Albummet har en lidt speciel historie. Jeg kan godt huske, at pladen udkom i 1970 og blev spillet på radioen. Det var dengang, der endnu var tid til at spille hele albums… Især satte nummeret King of the Sun (Queen of the Moon…) sig godt og grundigt fast på mit indre soundtrack.
Bandet var blevet samlet i 1970 af en flok anerkendte musikere fra dansk beat og jazz. Forsangeren var Lars Bisgaard, der havde en fortid i det progressive band Maxwells (der også blev spillet en del i radioen dengang), Ligeledes fra Maxwells kom Bent Hesselmann (tværfløjte og sax). Fra Young Flowers kom den allerede dengang navnkundige guitarist Peer Frost Johansson, Beefeaters leverede en anden anerkendt musiker, nemlig trommeslageren Carsten Smedegaard. Og dertil kom de to jazz-musikere Niels Brønsted (piano) og Bo Stief (bas). Sammen indspillede de i løbet af 1970 det eponyme debutplade.
Ved årsskiftet blev forsanger Bisgaard erstattet af Allan Mortensen (tidl. Tears) og rokaden betød, at debutpladen blev genudsendt med ny vokalspor. Samtidig benyttede man lejligheden til genindspille nogle af numrene, remixe andre og tilføje en ny sang af Allan Mortensen. For at det ikke skal være løgn, så skiftede bandet navn til Midnight Sun; vist nok for at få mulighed for at blive lanceret internationalt af MCA Records, og fordi et andet amerikansk band kaldte sig Rainbow Band…
Allan Mortensens udgave af King of the Sun blev udsendt som singleplade (m. Nickles and Dimes som B-side), men det er Bisgaards udgave, jeg husker bedst…
I starten af 1972 gik Allan Mortensen sin vej og ind kom Frank Lauritzen. Med Frank i forgrunden blev albummet Walking Circles indspillet samme år. Endnu et album nåede gruppen af indspille. I 1973 kom Midnight Dream med Jens Elbøl på bas i stedet for Bo Stief. Den sidste konstellation viste sig at være den mest stabile og holdt i godt og vel to år. Sidste pladeudgivelse var en single i 1974: Before You Know / Can You Hear the Music. Samme år stoppede bandet.
Rainbow Bands debutalbum er en rigtig sjældenhed. Det kan man forvisse sig om ved at frekventere internettets second-hand-butikker. Heldigvis har Karma Music genudgivet albummet på cd med nogle bonusnumre.
Uden at det skal misforstås – for Allen Mortensen er en god sanger – så har jeg altid foretrukket debutpladen i dens oprindelige version med Lars Bisgaard. Jeg synes, at hans forfinede, lyse stemme passer som Hans i Grete til gruppens jazz-influerede, improvisatorisk orienterede progressive rock. Pladen er et af højdepunkter fra den periode, hvor den danske progressive beat blomstrede for alvor. Og den holder 100% den dag i dag. Vi må håbe, at Longhair Music i Tyskland sørger for at genoptrykke den (og at Tømrer-Claus sørger for at distribuere den), så andre får mulighed for at lytte til den.

PS. Tusind tak og knus til Sifka for at have doneret pladerne til capac. Og tak til Bent Hesselmann for at huske mig på, hvem der har genudgivet pladen.

Skrevet i Musik Tagged , | 5 kommentarer »

Spread the Word!

26. oktober 2008

På Lisa Risagers billedblog – bedler.dk – faldt jeg over ovenstående fotografi og associationerne i mit hoved fik tvunget mit smil helt op til ørerne…

Skrevet i Musik Tagged , | 7 kommentarer »

The Only One og andre fra dengang…

26. oktober 2008

Jeg har tidligere omtalt fænomenet The Only One i denne blog. Jeg husker tydeligt, hvordan Mylius spillede singler fra The Only One – alias Erik Møller Hansen – i radioen. Og de gjorde et ret stort indtryk på den unge capac, fordi de virkede ret avancerede i forhold til meget af den musik, der ellers strømmede ud af højtalerne. Indtrykket er da heller ikke helt tilfældigt, for The Only One arbejdede med sound-on-sound-teknologien, der var ret ny dengang. Den unge mand, der var startet som basist i sin storebroder Hilmers band Hilmer & His Comets hjemme i Galten ved århus, var den heldige ejer af en B&O 2000, der kunne det med sound-on-sound. Og hjemme i familiens hus kunne han så sidde og flikke sine sange sammen og lave lydlagkage. Da det begyndte at ligne noget kontaktede han en af pionererne inden for beat-pladeudgivelser i Jylland: Jack Fridthiof, der drev plademærket Jacks Beat Records.
På biblioteket har jeg lånt tre af de antologier, der er udgivet med musik fra Jacks Beat Records, og på vol. 3 finder man en række af The Lonely Ones musikstykker sammen med en lang række (i alt over halvtreds fordelt på to cds) andre bands som fx ovennævnte Comets, The Heartbreakers, The Vanguards, Pede Brothers og The Thunderbirds. At genlytte til The Lonely One er sjovt. Trickindspilninger virker stadigvæk temmelig avancerede efter datidens målestok. Ingen tvivl om det: The Lonely One var en pioner på lydeksperimentområdet på et tidspunkt, hvor det progressive og psykedeliske først var i sin vorden udenlands…
PS. De ovennævnte plader er selvfølgelig udgivet af Frost Records (som jeg ikke har aktier i…).

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Smæk i den bare – noget om sex, vold og politik

26. oktober 2008

Er en endefuld vold? Hvis en familiefar bruger endefulde som led i optugtelsen af afkommet risikerer han vel at få en sag på halsen for børnemishandling!? Tugtelsesretten er for længst afskaffet. Noget helt andet er, hvis samme familiefar som led i hans og konens seksuelle “julelege” lægger fruen over knæene og spanker hendes popo rød og blå. Så er det tale om en konsensus mellem de to involverede. Måske stimulerer de oven i købet akten ved hjælp af film og fotografier, der dyrker samme SM-lyster. Og måske henter de oven i købet noget af materialet på det store internet.
I England er besiddelse af den slags materiale blevet potentielt kriminelt. En ny anti-pornografi-lovgivning, der retter sig mod såkaldt illegale hard-core-pornowebsites. Med den nye lov kriminaliseres konsumenten, der benytter “pornografisk materiale, der afbilder nekrofili, bestialitet eller vold, der ser livstruende ud eller sandsynligvis vil føre til alvorlig beskadigelse af bryster eller genitalier”. Tidligere rettede lovgivningen sig primært mod producenterne af slige materialer.
Problemet med den nye lov er, at den kan gøres gældende over for fx kunstneriske billeder med temaer, der kan henføres til lovens beskrivelser. Og den vil kriminalisere store dele af SM-miljøet, hvor brugerne handler konsensuelt og anvender billeder, der kan synes voldelige for andre end dem selv. Der kan fx være tale om iscenesatte billeder, der illuderer voldtægt og andet.
I The Guardian kan man læse om fotografen Ben Westwoods kamp mod den nye lovgivning. Westwood har gjort en karriere af at tage billeder, der har SM-indhold. Hans hovedargument er, at de handler om sex ikke om vold.
Men kan man nu adskille de to ting sådan? Det var det min indledende bemærkninger taler om. Når man slår hinanden i konsensuelle sex-lege, så er det ikke vold? Ikke “rigtig” vold? Erotikken har altid været forbundet med det grænseoverskridende. Det forbudte har altid været fascinerende, tiltrækkende og frastødende på samme tid, og der har været nydelse forbundet med overskridelsen af grænser. Derfor vil der også altid være behov for samfundsmæssige grænser for, hvad der er legalt, og hvad der ikke er. Fx er incest, pædofili og nekrofili (usømmelig omgang med lig) forbudt her. Særligt svært er det at lovgive på fiktionens område. Skal det fx være lovligt at fremstille sado-masokistiske, incestuøse, pædofile eller nekrofile fantasier i kunstnerisk form, når lov forbyder disse handlinger i “virkeligheden”? Og hvad skal man stille op, når SM og andre perversiteter er blevet en del af den almindelige accepterede seksuelle adfærd i samfundet? Det er ikke let.

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »

Gil-Scott Heron: musiker, poet, aktivist m.m.

26. oktober 2008

Sneakmove har fundet denne fine video med Gil-Scott Heron frem. Heron, som jeg for alvor fik ørerne op for, da han medvirkede i No Nukes-koncerterne i halvfjerdserne, var med sin spoken word soul en slags forløber for den rap, der siden har udartet sig til en karikatur af sig selv. Heron var også et social og politisk bevidst menneske, der sympatiserede med tresserne sorte militant bevægelser. Og det har nok ikke altid været fremmende for den kommercielle karriere… Men en kunstner, der er værd at lægge øre til, er han.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Ældre oktober 2008 indlæg »